Lysekroner er andet end hængende kæder og dinglende runde og pyntede konstruktioner. Her finder du inspiration til at vælge den eneste ene ud blandt mange lysekroner.

Lysekroner er forskellige

Lysekroner var i gamle dage lavet af krystal, krystal og mere krystal med brændende stearinlys, men det er de ikke længere. De findes i flere farver og former, end du går rundt og tror. De kan være sammenkoblede kæder, der har runde stålhjul med lysestager og lyspærer hele vejen rundt – en slags adventskrans i loftet hele året. Du kan få dem med flere elektriske pærer – så de er et samlingspunkt for flere lamper på samme tid. Vælg dem med 4, 5, 6 eller 27 – alt er tilladt i indretning, så længe det falder i din smag og passer til resten af inventaret. Lysekroner kan ligne kurve, halskæder, juletræer, sommerfugle og mange lamper i en og samme store og dekorative helhed. Du finder helt sikkert også en variant, som klæder dit rum.

Lysekroner er kongelige

Bliv prins eller prinsesse for en dag med lysekroner i loftet. Få dem bl.a. med skinnede glasprismer, der minder om diamanter og skinner om kap med solen. De kan være hængelamper, som hænger ned fra loftet i al deres buede og lysende pomp og pragt.  De findes som spiraler, som danser rundt og giver et spændende og dynamisk udseende i bevægelse. Uanset hvad, så er lysekroner iøjnefaldende og et naturligt samlingspunkt for opmærksomheden. More is more, og intet signalerer adelig stil som lysekroner i loftet. Lidt kongelig har man da lov til at lege, at man er.

Lysekroner skal passe ind

Tænk på funktion og hvilken effekt de skal have. Skal dine lysekroner lyse ud i hele rummet, hænge over bordet, eller fungere som hyggebelysning. Nogle er mere en dekoration med små lyskæder og dæmpede lyspærer end en stærk lampe, og de fungerer derfor bedre som hyggebelysning end som en vældig og stærk kilde til lys. Vælg en kæmpe en og hæng den midt i lokalet, hvis den skal fungere som overdådigt blikfang i hjertet af rummet.  Helheden er afgørende. Bor du stilrent og enkelt, kan den peppe dit rum op og gøre det mere sprælsk og spændende med lysekroner.

Klassiske lysekroner

Klassiske lysekroner med dekorationer og hængende perler af krystal er antikke og minder om overdådige baller med champagne på slottet. De klassiske passer bedst ind i store rum med højt til loftet.  Du kan også skabe kontrast, hvis resten af værelset er neutralt, enkelt og hvidt. De ser tit dyre og fine ud, og de signalerer overdådighed, overskud og luksus. De findes i alle mulige former og stile. Bl.a. som aflange, runde, pæreformede og sammenhængende kæder. De kan bestå af blomsterdekorationer og mange buede lag, som minder om naturens egne snoede former, og du finder helt sikkert også den rigtige til dig og dit rum.

Moderne lysekroner

Moderne lysekroner kan gøre indretningen sjovere. De kan fungere som kunstværk, dekoration, hyggebelysning eller være et farverigt indslag til et ellers sort og hvidt rum. De kan være sjove, farverige og legende, og findes ikke blot i farver som hvid, men kan fx også fås i pink, sort, rød, grøn eller gul. Nogle ligner en kongekrone, et diadem eller en broche mere end en lyskilde. Find en i en stærk statement farve som shocking pink, hvis du vil gøre et ekspressivt, iøjnefaldende og voldsomt indtryk eller skabe liv og leg i et ellers funktionelt og minimalistisk hjem med hvide vægge og orden på hylderne. Nogle lysekroner ligner lysestager og andre minder mere om kranse med flere lampeskærme.  Kast dig roligt ud i indretning med dem. De er kronen på værket og signalerer stil med stort S. Se et bredt udvalg af klassiske og moderne lysekroner online.