Jeg har en lille morsom historie om min storesøsters mand, som jeg lige, rigtig tarveligt, deler ud af. Pointen med historien er, at han vist ikke er den store ekspert til gulvlægning! Men han prøver, det må man give ham.

Han startede hele projektet skråsikkert, han mente, at gulvlægning var piece of cake, og han ville i hvert fald ikke betale sig fra at få lagt gulv, det, mente han da, at enhver kunne gøre.

Vi andre prøvede at fortælle ham, at gulvlægning er for eksperter, og at det meget bedre kan betale sig at finde en god udbyder på nettet, og så bare få dem til det. Men han ville ikke! Han lagde derfor helt selv trægulv oppe i deres sommerhus i Melby, helt fint ud til kanterne og alting. Han satte også fine paneler på og manglede sådan set bare at male gulvet eller ludbehandle det, eller hvad de nu skulle. Men han havde ikke taget højde for, at træ vist nok udvider sig, så da de var deroppe i efterårsferien for at male det, buede det opad! Fordi der ikke var luft i siderne af gulvet, havde det simpelthen skudt i vejret. Så nu ved min svoger, at gulvlægning er for de professionelle 🙂 Og vi andre har en evigt god historie om gulve…